Forfatter: Bent Schierff

Kategorier
Lidt af hvert

Run by the river

Jeg er vel ankommet til Litauen. I går var første arbejdsdag med mine nye kolleger, og jeg må sige at de er dygtige. Jo, ganske vist mangler de lidt på at være eksperter, men jeg føler mig ganske overbevist om, at det nok skal gå det hele. Jeg husker selv da jeg startede i TDC Servicedesk. Ak, der var mange ting at holde styr på. Jeg syntes jo nok at jeg var en dygtig teknikker som havde styr på det meste, men når man starter i et nyt job, er der alligevel mange ting som man slet ikke havde tænkt på.

[slideshow=8]Efter en meget varm arbejdsdag i går, skyndte jeg mig hjem til lejligheden, og fik mit løbetøj på. Jeg havde bestemt mig for ruten, der skulle gå langs den smukke Neris flod. Der er utroligt smukt at løbe i området, hvor er der masser af fine bygninger og herlig natur. Så jeg savner ikke så meget Marselisskoven hjemme i Århus. Løbeturen kom til at være relativt kort, men som sædvanligt i et meget højt tempo for mig. Jeg startede ud i ca. 5:20/km, men fik efterhånden sat tempoet ned, så det sidste foregik i 6:30/km
Ialt løb jeg små 6 km.

I morgen er der jo som bekendt fridag hjemme i Danmark, så vi har også besluttet os for at holde dagen fri. Jeg forventer at jeg skal rundt og se mig om i byen, og jeg skal også løbe igen i morgen. Jeg håber at jeg kan nærme mig 10 km, for jeg skal jo snart kunne løbe 12-13 km ifølge min plan.

Ellers går alt fint her i Litauen. Efter lidt start vanskeligheder, hvor jeg blandt andet fandt ud af at jeg havde glemt min tandbørste, og der indtil nu kun har været koldt vand i bruseren. Det er dog dejligt frisk efter sådan en løbetur, men lige lovligt frisk til om morgenen.

Kategorier
Lidt af hvert

Arbejde i udlandet

Nu er jeg på vej til Vilnius i Litauen. Jeg skal lære mine nye kolleger op, så de med tiden kan overtage mit job. Det kan måske virke lidt sært, at jeg på den måde hjælper andre til at overtage mit job, men jeg er af den holdning, at beslutningen allerede er truffet, og jeg kan intet gøre for at ændre den. Jeg kan derimod være med til at gøre det så godt som muligt, ved at hjælpe mine nye kolleger, så de bliver i stand til at udføre mit arbejde ligeså godt som jeg selv har udført det.

Jeg skal være derovre i 5 uger, og jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg er sikker på at det nok skal gå godt, men alligevel er det med en vis spænding at jeg tager afsted. En masse spørgsmål trænger sig på.

Hvordan er der mon i Litauen?
Kan jeg finde min bagage når jeg ankommer til lufthavnen?
Kan jeg gøre mig forståelig overfor den taxachauffør der skal køre mig til min lejlighed?
Kan jeg forstå de Nordmænd og Svenskere jeg skal bo sammen med – og kan de forstå mig?
Kan jeg i det hele taget finde ud af at gebærde mig i et fremmed land, uden andre Danske kolleger at læne mig op af?
Har jeg nu husket det hele?

Det sidste spørgsmål kom jeg i tanke om her imens jeg sidder i toget på vej til lufthavnen. For jeg har da glemt at udskrive min flybillet. Men jeg skal vel bare bruge et reservationsnummer, og det har jeg da på en mail. så mon ikke det går.
De har iøvrigt antaget at jeg er en kvinde. Jeg er så fint tiltalt som Frk. Bent Schierff – det bliver spændende at se om det giver problemer med sikkerheden. Ellers må jeg jo finde en blomstret sommerkjole i lufthavnen, så kan vi da godt lege den leg lidt 🙂

Men altså kommer de næste 5 uger meget til at omhandle mit ophold i Litauen.

 

Kategorier
Lidt af hvert

Kinakål

[singlepic=35,320,240,,left]Jeg snakker tit med min svoger om, at der er ved at være kommet en del sære ting i vores salater. Igennem de sidste år er man enddog begyndt at putte noget der ligner og smager af mælkebøtter i også. Jeg tror de kalder det Rucolla salat, men faktum er, at det er en ukrudtsplante, der smager som om kvarterets katte har overpisset det i flere dage inden det blev høstet. Det er ganske enkelt uspiseligt.

 

Om som det ikke er nok, så skal vi også overdænges med diverse nødder, sære spirer, og underlige olier som man selv skal mixe til en salatdressing. Men nu må det være nok! Vi kræver genindførelsen af kinakål på de danske middagsborde!. Jeg vil selv tage det første skridt i dag, og fylde min indkøbskurv med denne dejlige og sprøde salat, og jeg vil glæde mig til at sætte tænderne i det i aften, sammen med en herlig kompot af agurk, tomat og majs. Sådan skal en rigtig salat nemlig være!

 

Skinkekød i Wok med Kinakål

Marinade:
1/2 dl citronsaft
1 fed hvidløg
1 1/2 tsk sukker
1 1/2 tsk køkkensalt
peber

400 g skinkeschnitzler
25 g smør
5 gulerødder
2 porrer
250 g nudler
1 stk kinakål
2 tsk køkkensalt

Pynt:
2 spsk frisk Legro persille
Fremgangsmåde:
-Marinade: Bland citronsaft, hvidløg og krydderier i en plastikpose egnet til madlavning.

-Skær schnitzlerne i strimler. Kom strimlerne i posen og luk den. Vend godt rundt og lad kødet marinere i køleskabet i ca. 10 min.

-Smelt smørret i en wok eller stegegryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Skær porrer og gulerødder i skiver og svits gulerødderne i ca. 1 min. Tilsæt porrer og skinkestrimler med marinade og svits videre i ca. 4 min.

-Kom imens nudlerne i en stor gryde med kogende vand tilsat salt. Efter ca. 1 min., under omrøring, er nudlerne “løst op” og møre uden at være bløde. Lad dem dryppe af i en sigte.

-Vend de nykogte nudler og kinakålen sammen med de svitsede grønsager og kød i den varme wok. Smag til.

-Drys med hakket persille eller purløg inden serveringen.

Se flere opskrifer på www.opskrifter.dk

 

 

Kategorier
Motionsløb

En kort, en lang og en lille kvik

Jeg er kommet ind i en god stime med løb igen. Det kan ellers være svært at få det til at passe, når man har skiftende vagter på arbejde, og samtidig gerne vil løbe med sine faste løbevenner. Men jeg har altså både fået løbet onsdag, lørdag og i dag. At det så har været lidt småt med mine faste løbepartnere er jo så en anden sag. Men man kan jo ikke forvente at alle kan komme hver gang, selvom det ville være mest optimalt.

Onsdag løb vi som tidligere skrevet hastighedsløb. Lørdag fik jeg Leif med ud på en 10,4 km tur omkring Gyvelhøj. Det var første gang jeg var med oppe af den bakke, og det var bestemt ikke nogen fornøjelse. Alligevel var det da lidt af en sejr at bestige den, så det var med god samvittighed, og manglende luft, at turen gik ned af mod Blommehaven igen. Det var dejligt at få løbet “langt” igen. Jeg havde jo ikke løbet 10 km. siden vi løb ved Pøt Mølle. Nu er jeg ikke så nervøs for at jeg ikke kan nå de 13 km i starten af juni, selvom det kommer til at kræve alt min energi.

I dag havde Arnold planlagt en lille kort tur til os. Den gik omkring Dronningens have, og igennem et lille stykke skov jeg ikke tidligere havde løbet i. Det er sjovt som det lille område omkring Stadion kan blive ved med at diske op med nye stier, som man ikke tidligere har løbet på. Der er virkelig mange muligheder for at løbe nogle dejlige ture derude.

Næste løb bliver på onsdag, men derefter kommer jeg nok til at holde pause indtil næste uge. Jeg forventer grimme tømmermænd på lørdag!

Kategorier
Lidt af hvert

Hypokonderi?

I onsdags fik jeg endelig taget mig sammen til at løbe igen. Det var dejligt at komme ud, men desværre var der ikke så mange af mine løbevenner. Lars havde dog kørt som en gal hjem fra Nordjylland for at nå det, og havde i den forbindelse fået en fartbøde på 1000,-
Det kunne han dog godt have sparet sig, for allerede under opvarmningen måtte han udgå, da han snublede over en trærod. Synd for ham.
Jeg fortsatte dog, og efter 15 minutters opvarmning var det tid til lidt hastighedsløb. Vi løb intervalløb på en kort strækning ved stadion. Vi skulle løbe tempo i 2 minutter, og så gå 1 minut. Det skulle vi gøre 8 gange, og så var vi færdige. Den sidste omgang tempoløb blev dog ret langsom for mit vedkommende.

På de sidste omgange syntes jeg, at jeg begyndte at få ondt i brystet. Det gav en klemmende fornemmelse ved hjertet, og straks faldt mine tanker jo på de foldboldspillere som pludselig falder døde om på banen. Det gik da over igen, men siden har tanken alligevel naget mig. Kunne der alligevel være noget om, at mit hjerte var for stort? Jeg blev jo scannet dengang jeg havde kræft og var indlagt med lungebetændelse, og den ene læge syntes dengang at det var ret stort, men hjertespecialisterne meldte at det var helt fint. Jeg besluttede mig til at skrive til min læge, og lufte min bekymring. Jeg føler mig som verdens største hypokonder når jeg skriver til ham, men omvendt ved jeg jo også godt, at man SKAL kontakte sin læge hvis man mener der er noget galt. Samtidig skrev jeg til ham, om der var noget ekstra jeg kunne gøre for min ryg. Han ville rekvirere de seneste scanningsbilleder, og så vurdere derudfra om vi kunne gøre noget. Samtidig ville han anbefale at jeg endnu engang fik scannet mit hjerte, om ikke andet så for at jeg kunne blive beroliget.

Kategorier
Lidt af hvert

Gaaab!

[singlepic=27,320,240,web20,left]Jeg er træt!

Jeg har morgenvagt i denne uge, så det betyder at mit vækkeur ringer klokken 05:45. Jeg plejer at udskyde det i yderligere 9 minutter, men inden klokken 6 skal jeg altså op. Plys er ellers ikke meget for at jeg forlader sengen, men der er jo ingen vej uden om. Det er nu ikke lysten der driver værket for tiden. Måske er det fordi vi er på vej ind i den tid på året, hvor jeg ikke får den nattesøvn jeg har brug for. Jeg er begyndt at bruge min astmaspray igen, og det varer jo gerne indtil naturen igen bliver dækket af et dejligt hvidt lag sne. Jeg burde bo på Nordpolen.

De sidste dage… Fredag gik med at mødes med mine gamle kolleger. Jimi, Claus, John og Palle var alle mødt op nede hos Jimi og Heidi, og vi hyggede os med grill og øl i haven. Der er nu noget lækkert ved at have sådan en have, men for dælen hvor er der også meget arbejde ved det. Det er dog mit indtryk at Jimi nyder at pusle i hans have, så den fremstod noget så fin og nydelig. En stor bålplads var det også blevet til, så da mørket faldt på i fredags, stod den på bål og snak om gamle dage bagerst i haven. Senere fandt jeg ud af prisen på en taxatur fra Nølev over Odder til Viby ikke var så billig som tidligere år. 408,- var prisen – så var det vist også betalt!

Lørdag stod den på tømmermænd, som dog ikke var så slemme som de plejer at være. Jeg havde ellers drukket godt igennem, men det må have været nogle gode drikkevarer. Sidst på eftermiddagen fik jeg besøg af et par gode venner fra Esbjerg. Det har ellers ofte været mig der har besøgt dem, da de ikke har haft bil. Men nu havde de fået den fine Opel Kadet, med et monster anlæg i, der kunne overdøve larmen fra den gamle motor. Det var rigtigt rart at se dem i Århus, også selvom jeg godt lige kunne have sovet et par timer mere.

Løb blev det ikke meget til i sidste uge. Jeg har dårlig samvittighed, men det nytter bare ikke rigtigt noget når jeg har aftenvagt. Jeg burde måske tage mig sammen til at løbe om dagen istedet, men jeg ved med mig selv, at det ikke lykkedes for mig. I går skulle jeg også have løbet, men der havde vi endelig fundet en dag til vores kortklub, så jeg måtte igen holde mig fra turen. Men i morgen skal det være. Ellers kommer jeg jo aldrig til ½-maraton…

Kategorier
Kræft

Dagens kontrol

I dag har jeg så igen været på Århus Sygehus i Tage Hansensgade. I dag skulle jeg have resultatet af min scanning i sidste uge, og resultatet var som forventet – jeg har det strålende!

Scanningen viste dog at jeg havde lidt problemer med min ryg i lænden. Det så ud som om den var faldet lidt sammen, men det var nu ikke noget nyt. Jeg har i flere år haft ondt i lænden, og faktisk især når jeg stod stille, eller gik langsomt og kiggede butikker. Det fortalte min mor så, at det havde hun også besvær med, så det er åbenbart en familiesvaghed. Well, måske kan jeg få udleveret en rolator når jeg bliver 40 😉

Min mor var som sagt taget med mig, og imellem blodprøven og lægeundersøgelsen/samtalen tog vi en tur ned i byen. Jeg skulle have en taske til min nye pc, og samtidig fik jeg hentet noget Århus 1900 løbetøj hos In-Sport. Min nye pc er iøvrigt et kapitel for sig selv – den kommer der et selvstændigt indlæg om. Nu skal jeg lige blive gode venner med Windows Vista, men det er nu ikke så slemt når man lige får fjernet det værste…

Kategorier
Bowling

Wii Bowling

[singlepic=26,320,240,,left]Hvor svært kan det lige være 🙂

– og så siger vi ikke til nogen at jeg lavede 156 i spillet lige inden…

Kategorier
Lidt af hvert

Djurs Sommerland

[singlepic=25,320,240,,left] I går var jeg i Djurs Sommerland sammen med Flemming, Annette og deres 2 børn, Nikolai og Jakob. Det var alle tiders dag! Solen skinnede jo fra en nærmest skyfri himmel, så det var vigtigt at få smurt sig godt ind i solcreme. Jeg kan jo stadig huske hvordan jeg blev rød efter sejlturen ved Juelsminde for et par uger siden.

Men der var andre end os der havde fået den gode idé, at tage i Djurs Sommerland. Flemming og Annette havde årskort, så de kunne vandre lige igennem køen sammen med børnene og starte med at lege med det samme. Jeg måtte derimod stille mig i kø sammen med alle de andre. Da jeg nåede frem til billetkontoret, besluttede jeg mig til at købe et årskort. Så nu kan jeg også gå lige igennem næste gang vi skal derop. Så må jeg bare sørge for at få det brugt.

Der er godtnok sket meget siden jeg har været der sidst. Dengang var det noget med bue og pil i cowboyland, og man kunne ride på rigtige levende heste. Nu er det mekaniske heste, og så skød vi med luftgeværer. Jeg skal dog ikke kunne sige om det stadig er muligt at skyde med bue og pil, for vi prøvede ikke det hele i går.

Men hvor er det ærgeligt at man er blevet så stor. Et af de sjoveste steder var nok det indendørs legeland. Et langt hus der var fyldt med de små bolde man kunne lege med, sammen med diverse puder, en stor oppustelig hval, og et legetårn man kunne kravle rundt i. Men altså kun for legebørn under 140 cm. Overvejer pt. at save lidt af mine ben… 🙂

En af de ting jeg gerne måtte prøve, var luftgyngen. Så imens Nikolai og Jakob var i fuld gang på de mekaniske heste, snuppede jeg mig en tur i gyngen. Det startede ganske godt, men den sidste halvdel af turen gik baglæns. Puha, sikke en oplevelse. Jeg klarede det dog uden at kaste op.

Årskortet er nu slet ikke nogen dum idé. Udover at det giver fri adgang til Djurs Sommerland i hele sæsonnen, kan man også få rabat andre steder. Blandt andet i BonBon Land, i Legoland, og i Scandinavisk Dyrepark. Alle steder jeg gerne vil opleve i år. Så det skal nok tjene sig hjem inden året er omme. Desuden giver det op til 20% rabat på mad og drikke i Djurs Sommerland, og der fik vi allerede en del rabat i går.

Jeg glæder mig til vi skal derud og lege igen. Så skal vi også prøve den nye rutchebane…

Kategorier
Lidt af hvert

Operation X

[singlepic=16,320,240,web20,left]I går var der så Operation X på TV2. En spændende udsendelse, med Morten Spiegelhauer i hovedrollen sammen med en Søren Nielsen. Denne Søren Nielsen var jo, ifølge udsendelsen, en rigtig kedelig fyr, som havde snydt både hans medarbejdere og nogle Marokanere for en del penge. Du kan følge med i Morten Spiegelhauers blog her.

Det er naturligvis ikke rart at blive snydt, men omvendt kan det nu undre mig lidt, at så mange mennesker hopper på limpinden, og accepterer at arbejde for et firma som sælger “falske” telefonbogs annoncer og andet plat.
At de kan sidde der dag efter dag, og ringe til potentielle kunder, der ofte hader dem som pesten. At skulle prakke folk noget på, som de dybest set godt ved, er noget de ikke har brug for, og som absolut intet er værd. At tage røven på folk, for derefter at gå glad hjem fra arbejde. Nej, det syntes jeg ærligt talt ikke er i orden. Det kan godt være chefen var et røvhul, men medarbejderne har nu også et ansvar for deres handlinger.

Men jeg har desværre været der selv. I mine unge år, arbejde jeg også for en plattenslager. Dengang var det kapitalpensioner og anparter i luxus sommerhuse og skibe. Vi blev oplært i at sælge disse ting, og overbevise kunderne om, at de slet ikke kunne leve uden vores produkter. Heldigvis fik jeg aldrig overbevist nogen om at de skulle købe det. Jeg var ikke god til at overbevise folk, da jeg dybest set godt vidste, at det jeg solgte var noget skrammel. Løn fik jeg heller aldrig noget af, men til gengæld brugte jeg mange penge på at køre til salgskurser i den anden ende af landet. Så jeg opfattede ikke min tid som helt spildt, men det var bestemt dyre lærepenge.

Jeg forsøgte mig også senere som bogsælger. Jeg skulle sælge bøgerne “Horisont”, som egentlig var en udemærket bog. Problemet var bare, at man gik efter “svage” kunder. Man vidste hvor folk nemt hoppede på krogen, og så jagtede man dem, uagtet at de sjældent havde økonomi til at betale for de bøger de købte. De skulle binde sig for 5 bøger på en gang, og til en pris der var helt ude i hampen.
Igen fejlede jeg heldigvis som sælger. Jeg tror jeg fik solgt 2 abonementer, inden jeg igen droppede branchen. Så havde jeg fået nok af den slags plattenslageri.

Desværre vil der altid være folk i verden der vil snyde andre. Så derfor er det meget godt at holde sig til det gamle ordsprog “Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok også sådan”.