Kategorier
Lidt af hvert

Det går bedre

Så blev det torsdag. Vi nærmer os en uge siden NC døde, og det er blevet nemmere at have med at gøre. Jeg var ved krise psykolog i går, da jeg bragede ned til middag. Jeg kunne ikke længere holde ud at være hjemme, og en af mine kolleger kom og hentede mig. Det var rart at jeg ikke skulle køre selv, for jeg var både svimmel af min sygdom, og så ked af det, at det var svært at se klart. Vi kom ud og fik lidt at spise inden vi gik ned på kontoret. Det var rart at komme derud lidt, også selvom jeg ikke havde det ret godt. Jeg sad ved siden af hans bord og slappede lidt af. Bente og Gitte havde bestemt sig til, at jeg ikke kunne vente på psykolog til på fredag, så uden at spørge mig, var de gået igang med at finde en til mig samme dag. Bente måtte ringe flere steder hen, men fik til sidst fat på en psykolog i Risskov. Der kørte Gitte mig så ud, og jeg fik en samtale med hende i en god times tid. Det var dog lidt ligesom når man endelig kommer til læge – da jeg kom derud var jeg i rimeligt humør. Men det var nu alligevel fint at få taget hul på. Jeg kunne mærke at det var nemmere at fortælle om oplevelsen, og jeg fik lidt information om hvad det er for nogle stadier jeg er på vej igennem. Vi aftalte også at jeg skulle skrive et brev til NC, så det er jeg så småt gået igang med. Jeg er dog ikke helt tilfreds med det, da jeg ikke helt syntes at mine ord dækker godt nok. Men det kommer nok hen af vejen. Jeg skal ud til hende igen på mandag, og der bliver jo så også bisættelsen at snakke om. Det bliver det næste svære punkt i denne historie…

Kategorier
Lidt af hvert

Gaaab!

[singlepic=27,320,240,web20,left]Jeg er træt!

Jeg har morgenvagt i denne uge, så det betyder at mit vækkeur ringer klokken 05:45. Jeg plejer at udskyde det i yderligere 9 minutter, men inden klokken 6 skal jeg altså op. Plys er ellers ikke meget for at jeg forlader sengen, men der er jo ingen vej uden om. Det er nu ikke lysten der driver værket for tiden. Måske er det fordi vi er på vej ind i den tid på året, hvor jeg ikke får den nattesøvn jeg har brug for. Jeg er begyndt at bruge min astmaspray igen, og det varer jo gerne indtil naturen igen bliver dækket af et dejligt hvidt lag sne. Jeg burde bo på Nordpolen.

De sidste dage… Fredag gik med at mødes med mine gamle kolleger. Jimi, Claus, John og Palle var alle mødt op nede hos Jimi og Heidi, og vi hyggede os med grill og øl i haven. Der er nu noget lækkert ved at have sådan en have, men for dælen hvor er der også meget arbejde ved det. Det er dog mit indtryk at Jimi nyder at pusle i hans have, så den fremstod noget så fin og nydelig. En stor bålplads var det også blevet til, så da mørket faldt på i fredags, stod den på bål og snak om gamle dage bagerst i haven. Senere fandt jeg ud af prisen på en taxatur fra Nølev over Odder til Viby ikke var så billig som tidligere år. 408,- var prisen – så var det vist også betalt!

Lørdag stod den på tømmermænd, som dog ikke var så slemme som de plejer at være. Jeg havde ellers drukket godt igennem, men det må have været nogle gode drikkevarer. Sidst på eftermiddagen fik jeg besøg af et par gode venner fra Esbjerg. Det har ellers ofte været mig der har besøgt dem, da de ikke har haft bil. Men nu havde de fået den fine Opel Kadet, med et monster anlæg i, der kunne overdøve larmen fra den gamle motor. Det var rigtigt rart at se dem i Århus, også selvom jeg godt lige kunne have sovet et par timer mere.

Løb blev det ikke meget til i sidste uge. Jeg har dårlig samvittighed, men det nytter bare ikke rigtigt noget når jeg har aftenvagt. Jeg burde måske tage mig sammen til at løbe om dagen istedet, men jeg ved med mig selv, at det ikke lykkedes for mig. I går skulle jeg også have løbet, men der havde vi endelig fundet en dag til vores kortklub, så jeg måtte igen holde mig fra turen. Men i morgen skal det være. Ellers kommer jeg jo aldrig til ½-maraton…

Kategorier
Lidt af hvert

Dagens tanker

[singlepic=11,320,240,web20,left]Jeg er træt! Egentlig sært, for jeg tror snart at jeg har drukket 8 kopper kaffe i dag. Det er meget – jeg ved det godt. Jeg burde drikke noget mere vand istedet. Men min kollega NC, spørger hele tiden om jeg vil have en kop med, og så var det jo synd og skam at svare nej.
I morgen skal vi også have kaffe. Vi har døbt dagen “International Irish Coffee day”. NC sørger for whisky, og jeg skal sørge for farin og flødeskum. Det bliver herligt at slutte arbejdsugen af med sådan en gang kaffe.

I weekenden står den på undervisning. Jeg skal tage speedbåds certifikat, så jeg kan komme med min søster og svoger ud og sejle. De har købt den fede motorbåd , så jeg regner med at vi skal ud og stå lidt på vandski her til sommer. Jeg er dog endnu ikke begyndt at læse på det, så jeg må hellere snart komme i gang med at finde ud af hvad styrbord og bagbord betyder. Bagbordet er vel der hvor man spiser, og styrbordet er vel der hvor man styrer? Hvor svært kan det være…

Nåja, så har jeg ferie i næste uge. Det bliver rart. Jeg har været ved at vide hovedet af et par af mine brugere i dag, så det er vist ved at være tid til ferie. Heldigvis har jeg også haft et par brugere som har takket for fin service, så jeg tager det i strakt arm. Men nu skal jeg snart hjem og have en eftermiddagslur…