Kategorier
Lidt af hvert

Gaaab!

[singlepic=27,320,240,web20,left]Jeg er træt!

Jeg har morgenvagt i denne uge, så det betyder at mit vækkeur ringer klokken 05:45. Jeg plejer at udskyde det i yderligere 9 minutter, men inden klokken 6 skal jeg altså op. Plys er ellers ikke meget for at jeg forlader sengen, men der er jo ingen vej uden om. Det er nu ikke lysten der driver værket for tiden. Måske er det fordi vi er på vej ind i den tid på året, hvor jeg ikke får den nattesøvn jeg har brug for. Jeg er begyndt at bruge min astmaspray igen, og det varer jo gerne indtil naturen igen bliver dækket af et dejligt hvidt lag sne. Jeg burde bo på Nordpolen.

De sidste dage… Fredag gik med at mødes med mine gamle kolleger. Jimi, Claus, John og Palle var alle mødt op nede hos Jimi og Heidi, og vi hyggede os med grill og øl i haven. Der er nu noget lækkert ved at have sådan en have, men for dælen hvor er der også meget arbejde ved det. Det er dog mit indtryk at Jimi nyder at pusle i hans have, så den fremstod noget så fin og nydelig. En stor bålplads var det også blevet til, så da mørket faldt på i fredags, stod den på bål og snak om gamle dage bagerst i haven. Senere fandt jeg ud af prisen på en taxatur fra Nølev over Odder til Viby ikke var så billig som tidligere år. 408,- var prisen – så var det vist også betalt!

Lørdag stod den på tømmermænd, som dog ikke var så slemme som de plejer at være. Jeg havde ellers drukket godt igennem, men det må have været nogle gode drikkevarer. Sidst på eftermiddagen fik jeg besøg af et par gode venner fra Esbjerg. Det har ellers ofte været mig der har besøgt dem, da de ikke har haft bil. Men nu havde de fået den fine Opel Kadet, med et monster anlæg i, der kunne overdøve larmen fra den gamle motor. Det var rigtigt rart at se dem i Århus, også selvom jeg godt lige kunne have sovet et par timer mere.

Løb blev det ikke meget til i sidste uge. Jeg har dårlig samvittighed, men det nytter bare ikke rigtigt noget når jeg har aftenvagt. Jeg burde måske tage mig sammen til at løbe om dagen istedet, men jeg ved med mig selv, at det ikke lykkedes for mig. I går skulle jeg også have løbet, men der havde vi endelig fundet en dag til vores kortklub, så jeg måtte igen holde mig fra turen. Men i morgen skal det være. Ellers kommer jeg jo aldrig til ½-maraton…

2 kommentarer til “Gaaab!”

Ja, det kan ikke nytte noget du lopper den af nu, hvor du er så stærkt på vej – få du bare skoene på igen og komme derudaf 😉
Den der “tingest” du ikke kan finde ud af hvor armene skal stikke ud, det er en vest og armene skal ud i hver sin side, der hvor der er huller til dem 🙂 Den er ekstremt elastisk, så den bliver meget bredere når den kommer på. Hmmm…….måske er du ikke lige strikkeekspert, men så kan du helt sikkert noget andet!

Nej, jeg loppede den heller ikke af mere i onsdag. Jeg fik taget mig sammen, og kom ud og løbe med “Arnold’s Høns”.
Du er jo knald dygtig til det der med at strikke. Hvor kan jeg bestille en strikket sweater med Peter Plys? Har du ikke sådan en ordreformular?
🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *