Kategorier
Kræft

Dagens kontrol

I dag har jeg så igen været på Århus Sygehus i Tage Hansensgade. I dag skulle jeg have resultatet af min scanning i sidste uge, og resultatet var som forventet – jeg har det strålende!

Scanningen viste dog at jeg havde lidt problemer med min ryg i lænden. Det så ud som om den var faldet lidt sammen, men det var nu ikke noget nyt. Jeg har i flere år haft ondt i lænden, og faktisk især når jeg stod stille, eller gik langsomt og kiggede butikker. Det fortalte min mor så, at det havde hun også besvær med, så det er åbenbart en familiesvaghed. Well, måske kan jeg få udleveret en rolator når jeg bliver 40 😉

Min mor var som sagt taget med mig, og imellem blodprøven og lægeundersøgelsen/samtalen tog vi en tur ned i byen. Jeg skulle have en taske til min nye pc, og samtidig fik jeg hentet noget Århus 1900 løbetøj hos In-Sport. Min nye pc er iøvrigt et kapitel for sig selv – den kommer der et selvstændigt indlæg om. Nu skal jeg lige blive gode venner med Windows Vista, men det er nu ikke så slemt når man lige får fjernet det værste…