Nu er jeg på vej til Vilnius i Litauen. Jeg skal lære mine nye kolleger op, så de med tiden kan overtage mit job. Det kan måske virke lidt sært, at jeg på den måde hjælper andre til at overtage mit job, men jeg er af den holdning, at beslutningen allerede er truffet, og jeg kan intet gøre for at ændre den. Jeg kan derimod være med til at gøre det så godt som muligt, ved at hjælpe mine nye kolleger, så de bliver i stand til at udføre mit arbejde ligeså godt som jeg selv har udført det.
Jeg skal være derovre i 5 uger, og jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå. Jeg er sikker på at det nok skal gå godt, men alligevel er det med en vis spænding at jeg tager afsted. En masse spørgsmål trænger sig på.
Hvordan er der mon i Litauen?
Kan jeg finde min bagage når jeg ankommer til lufthavnen?
Kan jeg gøre mig forståelig overfor den taxachauffør der skal køre mig til min lejlighed?
Kan jeg forstå de Nordmænd og Svenskere jeg skal bo sammen med – og kan de forstå mig?
Kan jeg i det hele taget finde ud af at gebærde mig i et fremmed land, uden andre Danske kolleger at læne mig op af?
Har jeg nu husket det hele?
Det sidste spørgsmål kom jeg i tanke om her imens jeg sidder i toget på vej til lufthavnen. For jeg har da glemt at udskrive min flybillet. Men jeg skal vel bare bruge et reservationsnummer, og det har jeg da på en mail. så mon ikke det går.
De har iøvrigt antaget at jeg er en kvinde. Jeg er så fint tiltalt som Frk. Bent Schierff – det bliver spændende at se om det giver problemer med sikkerheden. Ellers må jeg jo finde en blomstret sommerkjole i lufthavnen, så kan vi da godt lege den leg lidt 🙂
Men altså kommer de næste 5 uger meget til at omhandle mit ophold i Litauen.