Kategorier
Lukas

Lukas 11 måneder

Lukas er nu 11 måneder, og der er i dag kun 9 dage til han fylder 1 år.
Lukas trives godt i vuggestuen, hvor han er de store pigers lille kæledægge. De kommer ofte hen til ham om morgenen, lige for at nusse ham i håret eller på kinden, og Lukas lader til at nyde opmærksomheden. Pædagogerne syntes han også rigtigt godt om, og de får et stort smil hver morgen han møder dem.

Lukas har nu 8 tænder – den 8. kom for et par dage siden. Der havde været en blå/sort/lilla blære ovenpå, så vi var lidt nervøse for det. Men det lod ikke til at genere den lille mand. Lidt vågne nætter har der været, men generelt er det gået nemt og smertefrit.

Lukas bliver puttet ved 19-tiden om aftenen, og det betyder at han er frisk og klar til at lege omkring klokken 05:00 næste morgen. Vi har forsøgt at holde ham vågen lidt længere, men hans indre morgenvækkeur er ikke sådan til at rykke.

[flagallery gid=32 name=Gallery]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *