Litauen igen igen

Så er jeg igen på vej til Liatuen, og til lejligheden i VIlnius. Jeg glæder mig til at komme tilbage igen. En anden ansat på kontoret sagde engang, at hun savnede Danmark når hun var der, men omvendt savnede hun Vilnius når hun så var i Danmark. Jeg har faktisk haft det på samme måde her i weekenden, så nu tager jeg 4 uger inden jeg igen kommer hjem på weekend.

I Danmark har jeg nået at få hentet mine nye bordplader. Jesper kom i formiddag, og sammen kørte vi ud for at hente dem. Det var med en vis nervøsitet at vi fik dem moslet op i bilen. Tak for kaffe sådan noget Italiensk granit vejer meget. Jesper havde bygget et par fine rammer til de store plader, så de var godt beskyttet under transporten, men jeg var nu alligevel nervøs for, om vi skulle ende med at knække en af pladerne. De kostede jo en bondegård. Da vi kom tilbage til ejendommen, viste det sig at den udvendige elevator var meget optaget om mandagen. Så jeg kunne først låne den mellem 13 og 14. Klokken 14 skulle jeg jo helst ud af huset for at nå mit tog, så det var i sidste øjeblik. Det var et knokkel at få dem op, men med hjælp fra Flever og Jesper gik det til sidst. Jeg havde endda tid til en etagevask, inden jeg susede ud af døren for at få mit tog.

Der har iøvrigt ikke været så meget om motion i Litauen i de sidste indlæg, men jeg går fortsat i motionscenteret. Jeg ved ikke helt om jeg fortsætter i det en måneds tid mere, eller om jeg istedet begynder at løbe i naturen. Det er jo begyndt at blive mørkt om aftenen, og så er jeg ikke så vild med at løbe i Vilnius, så det kan godt være at jeg alligevel forstætter på det røvsyge løbebånd, hvis jeg kan overtale Rita til at tage med mig.

Men alt ialt har jeg det godt. Jeg nyder livet i fulde drag, så i behøves ikke at være nervøse for mig 🙂