Kategorier
Lukas

Dagens opdatering

Så er der lagt lidt flere billeder i galleriet af Lukas.

Vi er ved at finde ind i en rytme herhjemme. Desværre har Lukas en kedelig idé om, at man skal være mest vågen imellem klokken 03 og 06 om natten. Det er hans forældre ikke så pjattede med, men vi finder da ud af det alligevel. Rita ammer, og derefter går far med Lukas i stuen, og forsøger at få ham til at falde til ro. Ofte er det dog faren som falder i søvn først 😉

Mange af hans fødselsdagsgaver er taget i brug. Det er både tøj, sutteklud, ugle (rangle) og babytæpper, og naturligvis barnevognen.

I går tog vi en tur til byen, hvor vi også mødte en sød pige fra Rita’s fødselsforberedelses gruppe. Hun ville gerne være med til at trille barnevogne når hun nedkom, men det var ikke sket endnu. Vi fik shoppet papir til invitationer til barnedåb, og var derefter på cafe, hvor Lukas kunne blive ammet og få en tør numse. Hyggelig tur.

Lukas har været i bad i dag for 3. gang siden fødslen. Det kan måske ikke lyde af meget, men de første 10 dage på hospitalet, var han ikke i bad. Så nu er det ca. hver 3. dag, og det passer fint. Den første gang var vi lidt usikre på, om vi gjorde det rigtigt, men da sundhedsplejersken gjorde det på samme måde, måtte det jo være OK. I dag havde vi så husket at varme hans håndklæde på radiatoren inden vi tog ham i bad, og måske også lige givet vandet en grad ekstra. Det så ud til at passe ham rigtigt godt, og der var næsten ingen gråd da han skulle op.

Senere i dag står den på besøg på vores arbejdspladser, hvor han skal vises frem for kollegerne.

[flagallery gid=11 name=Gallery]

En kommentar til “Dagens opdatering”

Der mangler snart nogle NYE billeder, og oplysninger om, hvordan Lukas trives.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *