Kategorier
Lidt af hvert

Weekend i Vilnius

Ja, vi holder også weekend i Vilnius. Jeg havde hjemmefra set, at min kollega var på arbejde flere lørdage, så jeg var ikke helt sikker på om jeg skulle arbejde lørdag eller ej. Men de holder weekend ganske som vi gør hjemme i Danmark. Fredag pakkede jeg så mine ting sammen ved 17-tiden, og jeg var faktisk gået ud af døren for at komme hjem til en lur, da en af Litauerne kaldte mig tilbage. Han fortalte at de var nogle stykker der skulle ud og have en drink eller 2, og om jeg da ikke havde lyst til at tage med. Jeg havde jo ikke andre planer, så jeg takkede ja, og vi drog afsted mod en af byens mange barer. På vej dertil smuttede vi lige forbi lejligheden, og jeg fik stillet min taske.

Vi tog på “BruceLy bar” – en hyggelig lille bar, med bløde sofaer, Bruce Lee billeder i loftet og på vægene, samt bøger på toilettet hvis man skulle komme til at sidde der længe. Menukortet var langt, og fyldt med mulige coctail drinks til 11 eller 15 Litas. Det svarer til 24-33 kroner. Ganske billigt, og det gjorde også at man havde mulighed for at smage mange forskellige – og det gjorde jeg.
Aftensmaden blev indtaget samme sted, og bestod af en suppe med kylling, svampe og kokosmælk. Ganske god, og absolut anbefalesværdig. Jeg ved ikke hvad klokken var da jeg slentrede hjem, men vejen var ihvertfald blevet noget snoet, og den svajede også en del.

Lørdag lå jeg i sengen til langt op af dagen. Tømmermænd har aldrig været min stærke side, så der gik en del timer inden jeg var i stand til at lave noget som helst. Hen på eftermiddagen fik jeg dog energi nok til at gå en tur. Jeg skulle have handlet lidt ind, så jeg gik en lang tur til et stort indkøbscenter på den anden side af Neris floden. Det var et fint indkøbscenter (Europa), men ikke så meget anderledes end dem vi ellers finder i Danmark. Lidt dumt valgte jeg at købe mine varer der, istedet for i det lokale supermarked, så turen hjem var lang. Jeg valgte at spise hjemme i går – jeg trængte til noget simpelt mad, og fik en gang paste med overskårne pølser og ketchup.

[singlepic=41,160,120,,left][singlepic=40,160,120,,left]I dag har jeg blot slappet af herhjemme. Jeg har døjet lidt med min allergi, og frygter lidt at løbe lange Neris floden i disse dage, da de er i fuld gang med at klippe græsset langs floden. Ikke lige min kop te. Jeg har derfor næste besluttet mig for at droppe weekendens træning, og istedet blot bruge mine gåben lidt rundt i byen. Jeg har trukket et par kort over mine nuværende løberuter, og ganske sjovt viser det, at der mangler en bro jeg går over hver morgen, samt CSC’s kontor er blot en mark. Det er tilsyneladende lidt siden de sidst er opdateret.

Der er fortsat problemer med det varme vand. Jeg har lokaliseret problemet til vores vandvarmer, men udlejeren lader ikke til at være ret opsat på at få det lavet. Jeg må op og markere mig i morgen på jobbet. 1 uge uden varmt vand må være nok!

Men ellers går alt fint i Vilnius. Solen skinner fra en skyfri himmel, så der er ingen grund til klage.

En kommentar til “Weekend i Vilnius”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *