Jeg fik taget lidt video og billeder af Rokas da vi var ude og køre Segway. Han tog vist også et par billeder af mig, men dem har jeg ikke fået endnu. Det var smadder sjovt!
Jeg fik taget lidt video og billeder af Rokas da vi var ude og køre Segway. Han tog vist også et par billeder af mig, men dem har jeg ikke fået endnu. Det var smadder sjovt!
Så er ugen ved at være færdig, og min sidste weekend i Vilnius skal til at starte.
I dag har jeg planlagt, at tage ud og køre på Segway sammen med en af mine Litauske kolleger. For dig der ikke kender en Segway, så tag et kig på denne video på Youtube http://youtube.com/watch?v=rnuVhK-AIGg
Vi glæder os meget, jeg tror det bliver smadder sjovt. Jeg har gerne villet prøve sådan en, siden jeg så Preben Mejer fortælle om at de havde fået en på Inovation Lab i Århus. Nu er muligheden der, og så vil jeg bestemt ikke lade den gå fra mig.
Lørdag må jeg hellere se om jeg kan tage mig sammen til at løbe en tur, men ellers skal jeg bare stresse lidt af, og forberede mig til den sidste uge på jobbet. Søndag skal jeg igen være sammen med mine kolleger, hvor vi tager ud til en park uden for byen. Der skulle være meget smukt, og jeg har hørt at det skulle være konkurrence i roning. Jeg regner med at få en god frokost der, og så ellers tage hjem og nyde det sidste af weekenden i lejligheden. Den trænger iøvrigt også til en rengøring, så det må jeg også hellere få kigget på her i weekenden.
Ellers går det fortsat fint i Litauen, men jeg glæder mig efterhånden til at komme hjem. Jeg havde oprindeligt ønsket at være her i 2 uger, så nu hvor jeg snart går ind i den 5. uge, kan jeg godt mærke at jeg efterhånden savner at komme hjem til mig selv. I ugen efter jeg kommer hjem, har jeg fået ferie, så jeg håber på godt vejr så jeg kan nyde den ved stranden.