Jeg er tilbage i Vilnius. Jeg var lige hjemme på weekend fra natten til lørdag, og så indtil mandag middag. Det var nu rart at være hjemme i Danmark. Det er meget godt at være her i Vilnius, og jeg hygger mig bestemt her, men der er nu ikke noget så godt som at være hjemme. Også selvom det ind imellem var regnvejr til “Rock under Broen”. Men det allerbedste var alligevel at være hjemme i sin egen stue, og kunne se Dansk tv. Her i Litauen fatter jeg jo ikke en bønne af hvad de siger i fjernsynet, men det kan faktisk også være en fordel. Når man ser EM i fodbold, slipper man jo så for at høre på de tåbelige kommentatorer fra Danmark. Det var også rart at komme hjem til en Dansk kop kaffe. Jeg ved ikke hvad de gør med det her i Litauen, men det er stærkt, og jeg syntes ærligt talt ikke at det smager ret godt. Men jeg drikker det alligevel hver morgen – man er vel vanemenneske. Det blev også lige til et besøg hos Far og Trine, inden jeg igen satte mig i toget på vej til Kastrup lufthavn.
Jeg kan godt lide togrejsen, men endnu bedre er det at komme op og flyve. Når flyet triller ud på landingsbanen, er mit blik fast rettet mod det lille vindue. Jeg elsker at sidde og kigge ud på de andre store maskiner der letter eller lander. Jeg fatter ikke at det lader sig gøre, at man kan få sådan en bunke skrot med en masse vægt i luften. Og selvom mange har forsøgt at forklare mig det igennem tiden, ja så fatter jeg det altså stadig ikke. Pludselig er det så vores tur. De store motorer kommer i omdrejninger, og med et sætter flyet i fart henover landingsbanen. Jeg elsker det, og samtidig er jeg lidt nervøs. Vingerne virker som om de kan knække af hvert øjeblik, men med et letter næsehjulet, og vi stiger over husene i Kastrup. Det er en genial følelse! Når vi kort efter kommer ud over østersøen, kigger jeg ned på vandet. Hvor er der meget vand omkring os, og pludselig giver det mening at det er redningsveste der er i flyet, og ikke faldskærme. Jeg forsøger at spotte en hval, velvidende at den slags ikke findes i Danske farvande, så jeg nøjes med at nyde de små skumtoppe, og samtidig glæde mig til jeg selv skal på vandet i min søster og svogers båd. Der er ikke så mange skyer, så jeg ænser slet ikke at vi kommer over dem. Men med et er de nedenunder os. Som små vat rondeller, og et snedækket landskab. Det virker så roligt og fredfyldt, og jeg nyder at kigge på dem. Men så kommer choket – jeg ser land – på højre side at flyet. Jeg tænker min geografi hurtigt igennem, og finder at der IKKE skal være land der. Er jeg mon på det forkerte fly? Jeg studerer det nøjere, og finder ud af at det er en ø – Bornholm selvfølgelig – hvor dum kan man være. Jeg har aldrig været der, men har en drøm om at det snart skal være. Jeg SKAL se Svanneke Bryghus, og smage på deres gode øl. Resten af turen går roligt, og der bliver klappet da vi lander i Vilnius lufthavn.
I går var jeg ude og løbe. Jeg varmede op, og løb derefter 8*30 sek. spurt med 2 min. pause imellem. Ialt blev det til ca. 8 km. Jeg pjækkede fra løb i hele sidste uge. Dels var der så meget at lave, og dels kom sociale arrangementer i vejen for mine løbeplaner. Jeg syntes det var mere vigtigt at pleje mine få sociale kontakter her, end at komme ud og løbe, så jeg måtte prioritere. I denne uge har jeg dog yderligere planer om at løbe torsdag og lørdag. Jeg har fået et nyt træningsprogram, som lægger op til meget hårdere træning end jeg havde regnet med. Således er jeg begyndt at komme meget i tvivl om jeg kan gennemføre den ½-maraton jeg har planlagt. Jeg vil dog afvente min beslutning om det, til jeg kommer hjem, og kan diskutere den med de andre i løbegruppen. Under alle omstændigheder vil jeg med til Gendarmløbet – også selvom jeg måske kun skal løbe 10 km.[singlepic=45,160,120,,left][singlepic=44,160,120,,left][singlepic=43,160,120,,left]