Så er det vist ved at være tid til lidt opdatering af bloggen. Ellers er der jo bare nogen der tror at der er noget galt med mig.
Der er dog ikke spor galt. Jeg har blot haft enormt travlt den sidste tid, og så har jeg forsøgt at nyde min sommerferie uden for meget stress. Det lykkedes dog ikke specielt godt.
Jeg havde sommerferie i uge 35+36, men en god del af den gik med at lave forberedene øvelser til renovering af min lejlighed. Jeg har nu fået skiftet vinduer i køkken og soveværelse, og skal i løbet af de næste par måneder, have udskiftet mit køkken. Så uge 36 gik med at rive det gamle køkken ned, og tænke tanker om, hvordan det nye køkken skulle være. Mange har deres ideer om hvordan jeg skal indrette mig, hvor jeg skal købe det, hvad farve det skal være, hvad for nogle elementer jeg skal vælge osv. osv. Jeg har dog stort set besluttet mig for det hele, så nu handler det blot om at gennemføre det. Det er dog ikke så nemt, da jeg for tiden er tilbage i Vilnius….
[singlepic=65,320,240,,right]Mandag den 8. september forlod jeg min lejlighed i en sørgelig forfatning. Jeg havde ryddet mit soveværelse og køkken, af hensyn til udskiftningen af mine vinduer. Jeg boede – og bor – praktisk talt i en papkasse i stuen for tiden. Så det var på en måde en befrielse at komme væk, og få tankerne på noget andet.
Turen er igen gåët til Vilnius, hvor jeg igen skal hjælpe med oplæringen af nye medarbejdere. Jeg er denne gang i Vilnius sammen med en Dansk kollega (Gitte), så jeg har Dansk selskab, og god hjælp til oplæringen. Gitte og jeg har ganske vist det samme job, men vi har forskellig baggrund, og supplerer derfor hinanden godt i undervisningen. Senere får jeg selskab af en anden Dansk kollega, som besidder andre kompetencer. Så jeg tror det hele ender med at blive ret godt.
Turen herover gik fint, selvom der kom en del turbulens da vi passerede Bornholm. Desværre var der også skydækket derfra og resten af vejen, så turen gik med at nyde det skyklædte landskab.
Herovre er vi blevet præsenteret for ikke mindre end 16 nye medarbejdere. Vi har dog frabedt os de 4 af dem, så vi har pt. 12 medarbejdere som vi skal tage os af. Det giver en ret stresset hverdag, og jeg er ofte hæs når dagen er gået. Jeg taler som et vandfald hele dagen, så når arbejdsdagen er slut klokken 17, er der kun lige energi til aftensmad og en kop kaffe inden sengetid. Jeg har medbragt mine vitaminpiller, men jeg skal vist tage dobbelt dosis for at de hjælper. Gitte er også blevet lidt overrasket over den energi man bruger på oplæringen, så hun har heller ikke det forventede overskud til at se byen. Men i dag holder hun fri, imens jeg tager tjansen med en Litausk kollega. Samtidig har jeg også “hjemmevagten”, så min “arbejdsdag” lige nu bliver på 37 timer – fra fredag klokken 22 til søndag klokken 11. Heldigvis kan jeg sove en del af det væk, og det kan jeg også mærke at jeg får brug for. Jeg er iøvrigt blevet “tilbudt” forlænget ophold i Litauen, så det går jeg pt. og overvejer. Der er dog kun tale om et par uger.
Men altså har jeg det helt fint når man lige ser bort fra træthed og stress. Jeg har også købt abonnement til “nabokontoret”, som er et væmmeligt sted med masser af grumme maskiner man sveder på. Heribalandt et løbebånd, som jeg håber at komme til at benytte mig en del af.
