Kategorier
Julie

Julie 1 år og Rita 30 år

I dag har familien været til fødselsdag, og vi har fejret at Julie blev 1 år i dag, og Rita 30 år i går.
[flagallery gid=46]

Kategorier
Julie

Julie 0-8 måneder

Man siger at første barn får masser af babybilleder, og andet barn knap så mange. Det passer desværre ret godt med Julie. Vi nyder hende i hverdagen, men glemmer at tage billeder af hende.
I dag fandt jeg dog kameraet frem, og tog en serie billeder, som sammen med en stak ældre billeder fra mobilen er at finde i dette opslag.
Hun har nu 3 tænder, og den 4. godt på vej.
Glad og tilfreds baby, som dog (sikkert) lider af mælkeallergi, og derfor må tænke specielt på kosten. Mors mælk er dog fortsat den mest populære fødekilde.

[flagallery gid=45]

Kategorier
Julie Lidt af hvert Lukas

Billeder fra julen 2014

Så er der lige et par uredigerede billeder fra julen 2014, hvor vi havde besøg af Faster Eva, Farmor og Hans Jørgen.
Julie fejrer hendes første jul, og Lukas er 2 år.
[flagallery gid=44]

Kategorier
Julie

Så er vi blevet forældre – igen :D

Fredag den 27. Juni – dagen efter Rita’s fødsels og terminsdag, blev vi forældre til lille Julie på 52 cm og 3202 gram. Her er min beretning om den dramatiske fødsel.

Julie hos Trine
Julie hos Trine

Julie hos bedstefar
Julie hos bedstefar

Det var en særdeles dramatisk omgang, som slet ikke gik som vi havde forestillet os. Jovist – vi var forberedt på at det nok ikke ville være den længste fødsel, men alligevel….

Hvis vi skal tage det fra min side, så blev jeg ringet op på arbejde klokken 12:13 af Rita. Hun ville lige fortælle, at det håndfri sæt til mobilen som jeg havde købt til hende, var ankommet.
Da vi var færdige med at sludre om det, sagde hun så, at der også var en anden grund til at hun ringede. Hun syntes at der var begyndt at komme lidt veer, så om det måske var ved at være på tide at jeg skulle vende bilen hjemad.
Det tog jeg sådan rimeligt roligt, og snuppede et par bidder mere af min frokost, inden jeg kom i tanke om, at jordmoderen ved en tidligere samtale havde sagt, at hun skulle ringe med det samme hun fik veer, da folk med hurtige fødsler i første forsøg, godt kunne føde endnu hurtigere i 2. omgang.

Julie sammen med Eva og Line
Julie sammen med Eva og Line

Julie hos Line
Julie hos Line

Så jeg droppede den sidste halvdel af min franskbrød med laks, og sagde farvel til mine kolleger i kantinen. Ind og lukke pc’en pænt ned, og lige nå at opdatere en sag med det sidste jeg havde lavet, og så ud af døren. På parkeringspladsen fik jeg også lige sagt farvel til chefen, og så gik det ellers hjemad.

Jeg har normalt 40 minutter hjem, og fra vores hjem til Skejby hospital er der ligeledes ca. 45 minutter, så jeg gav den ekstra gas, for at komme i god tid. Heldigvis mødte jeg ikke politiet på vejen.

Jeg ankom godt 30 minutter senere, og blev på parkeringspladsen mødt af Falck, der var på vej ind i huset med en båre, samt en lægeambulance der holdt med udrykning kørende. Min tanke var, at jeg nok bare lige skulle have fat i tasken, og så afsted imod Skejby, da det nok alligevel gik ret hurtigt.

Jeg var på ingen måde forberedt på det jeg så inde i huset!

Julie hos Kim
Julie hos Kim

Julie hos far
Julie hos far
Julie vågen
Julie vågen
Julie sover
Julie sover

Her var 5 Falck folk omkring min kone, som sad på hug på køkkengulvet og stønnede. Og så gik det stærkt – Rita kom ned og ligge, og der blev lagt drop på hende. Hun havde stærke veer, og var i særdeles aktiv fødsel. Der var ikke langt imellem veerne, men på et tidspunkt spørger lægen om den sidste ve var værre eller svagere end de andre. Rita skulle vist lige til at sige at den ikke var så kraftig, og så kom den næste, og nu var barnet på vej ud.
Jeg blev sendt rundt efter diverse håndklæder, køkkenrulle, puder, tasker mv. og det var nok meget godt, for så tænkte jeg ikke så meget over det.
Det ene øjeblik ville de køre hende på hospitalet, og et par Falck folk sat til at pakke bilen, men så kom endnu en kraftig ve, og kort efter fødte Rita vores lille prinsesse lige midt på køkkengulvet.
Jeg så klokken på microbølgeovnen – den stod på præcis 13:00 – 47 minutter efter at Rita havde ringet på min arbejdsmobil, og berettet om at pakken var kommet. Tak for kaffe en pakke!

Hvor var det F*cking Fantastic!

Pigen græd lidt, men da hun kom op at ligge på Rita’s bryst, faldt hun helt til ro. Nu var der kun os 3….. og 5 glade og lettede Falck folk.

Jo tak – det kan man vist godt kalde en dramatisk fødsel, og mon ikke historien vil blive genfortalt nogle gange de kommende år…