I små steps bliver Lilo modigere dag for dag.
Efter en lille uges tid hos os, er hun fortsat kun helt hjemmevandt i stuen. Under vinduet har vi lavet en indhegning, som det er meningen hun skal være inde i, når vi ikke er hjemme. Til at starte med, var det et meget farligt sted, hvor hun ikke ville komme, men stille og roligt er hun begyndt at undersøge det, ved selv at gå derind. Det er også derinde vi har placeret hendes transportkasse, som heller ikke er et sted hun endnu forbinder med stor glæde. Det var jo den hun kom i, da vi transporterede hende hjem fra alt det kendte, så man forstår hende godt.
Lilo er MEGET social – når hun er vågen, foretrækker hun at der er mennesker omkring hende, og helst tæt på.
Heldigvis nyder vi også at være sammen med hende, så det er ikke et problem for os.
Jeg har 2 dage fri i denne uge, og jeg benytter al tiden sammen med Lilo.
I går kørte vi en tur – først ned for at aflevere børnenes madpakker, derefter i skoven, så til stranden (hvor jeg nød udsigten imens Lilo sov i transportburet i bilen), og sidst en tur til dyrelægen i Malling, så hun lige kunne se stedet an, og blive registreret som kommende patient når hun skal vaccineres næste gang.
Da vi atter vendte tilbage, og hun kom ud i haven, var det tydligt at se, at hun var kommet hjem. Hun løb glad rundt og rullede sig i græsset. Den efterfølgende lur på sofaen var også lidt sjov, for i søvne nærmest grinede hun, imens halen logrede kraftigt.
Det var også dagen, hvor jeg præsenterede hende for en slikkeplade, og det faldt også i god jord.
Slikkepladen er smurt med vådfoder. På grund af den nubrede overflade, tager det så en del tid at slikke af.
I dag tog jeg så Lilo med på morgentur i parken efter resten af familien var taget i skole og på arbejde.
Vi har købt en lille rygsæk, hvor hun kan ligge nede i, så den blev hun samtidig præsenteret for.
I parken mødte vi ikke mindre end 6 hunde i forskellige størrelse. Selvom Lilo lige skulle gø lidt af et par af dem, var hun rigtig god til at hilse på dem. Især en stor bomuldshund var populær. Før Lilo mødte hende, virkede hun lidt træt, men efter den gik videre, kunne jeg nærmest ikke holde i snoren – så meget trak Lilo efter den.
Nu er det hviletid, og senere skal vi så påbegynde “Alene hjemme” træning. Jeg tænker at starte med et par minutter, og så stille og roligt øve længere tid.
Skriv et svar