Bryllup

[flagallery gid=14 skin=flat_wall_3d name=Gallery]

**Update 8. Juli 08:45**

Så nærmer dagen for vores bryllup sig med hastige skridt.
Vi har været meget nervøse for vejret, men her i 11. time, lader det til at det holder tørt omkring klokken 14, hvor vi skal vies. Alligevel anbefaler vi at man medbringer fornuftigt fodtøj og paraply til vielsen.
Da vejret ikke kan forventes at holde tørt hele eftermiddagen, har vi planlagt at kaffen vil blive serveret i selskabslokalerne i kælderen under Grøfthøjparken 162. Det bliver meget socialt, da pladsen her er begrænset.

Foreningen “Plant et Træ”, har været så venlige at planlægge den årlige græsslåning i Danmarkslunden, således at der lige nu er klippet fine stier i området. Tillige har de klippet græsset omkring “vores” træ, så vi nemt kan komme frem.

[nggallery id=31]

 

Vi skal giftes klokken 14

Vielsen kommer til at foregå ved træ 142 i Danmarkslunden, hvor Bent friede til Rita i 2010.
Danmarkslunden ligger ca. 50 meter før Moesgaard Musem på venstre side når man kommer fra Oddervej. På højre side af vejen er en stor parkeringsplads.
Kørevejledning: http://plant-et-trae.dk/filer/Koerevejledning.pdf
Læs yderligere om Danmarkslunden på: http://plant-et-trae.dk/idd79.asp

Vi har besøgt Danmarkslunden i slutningen af Juni, og har konstateret at græsset står ret højt. Det er IKKE egnet til de fine højhælede sko, så det er nok en god idé at medbringe praktisk fodtøj!

Efter selve vielsen, håber vi på at det holder tørt, således at vi kan indtage kaffen på stranden ved Moesgaard, hvor vi også får taget bryllupsbilleder. Tag gerne et tæppe eller strandstol med til at sidde på.
Skulle vi være så uheldige at få dårligt vejr, byder vi på kaffe i selskabslokalerne under Grøfthøjparken 162 – indgang fra nederste parkeringsplads.

Klokken 18 starter bryllupsfesten på Restaurant Unico ved Skåde Golfklub.
Efter middag og kaffe, vil der blive budt op til dans med levende musik.
Vi forventer at festen slutter klokken 02:00

Vi glæder os til at se jer.

Du kan se hvem der kommer på http://doodle.com/3x5qnkdymyr6vwik

[nggallery id=24]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *