Kategorier
Lidt af hvert

Av for den da…

Så er dagen ved at gå på hæld, og jeg kan se tilbage på hvordan mine planer gik. Jeg kom da op til tiden, og jeg var også på sygehuset i fin tid til min scanning. Jeg tror jeg var den første på afdelingen, der var ihvertfald ret tomt i venteværelset, og der var endnu ikke kommet lys i deres fine akvarium.
De har efterhånden fået akvarier ret mange steder på Århus Sygehus, og det er en rigtig god idé. Det virker meget beroligende at sidde og kigge på fisk – ihvertfald på mig.

Efter jeg fik drukket min kontrastvæske, var det tid til scanningen. Jeg fik igen udleveret en beskyttelsesskal til mine ædlere dele, men der var desværre ikke nogen af de søde sygeplejersker der ville hjælpe med at få den til at sidde korrekt *S*
Kort efter var det hele overstået, og jeg var på vej hjem efter min pc, og så afsted til arbejdet. Nu er der så bare at vente 1 uge, og så skal jeg op og have resultatet.

Efter arbejde skulle jeg så ud og løbe rundt om Brabrandsøen. Jeg var nok en lille smule nervøs for hvordan det ville gå, for jeg løber jo gerne for stærkt når jeg løber alene. Jeg havde dog fået mit ur tilbage, så jeg kunne holde øje med tempoet. Det startede også for hurtigt, men jeg fik sat tempoet ned i et fornuftigt niveau efter kort tid.
Da jeg nåede ned til søen, begyndte jeg at få ondt i mit venstre skinneben. Det har jeg også haft tidligere, men især de dage hvor jeg har trænet 2 dage i træk, eller jeg har løbet meget ned af bakke. Jeg havde vel ikke løbet mere end 1½ kilometer, da jeg bestemte mig til at droppe turen rundt om søen. Der var ingen grund til at ende op med en skade, for at bevise at jeg kunne løbe turen. Men det føltes nu alligevel som en fiasko. Jeg gik turen hjem igen, og kunne mærke at det blev værre med benet på turen, så jeg tror beslutningen var rigtig. Jeg droppede også mit bowling, så nu kan benet få ro indtil på mandag.

3 kommentarer til “Av for den da…”

Hej Bent Schierff!!

Man må lide for skønheden!!!
Det troede jeg du vidste,… 😉

Så hvis du vil have en smækker krop, så må det gøre ondt 😀

Knus
~ Irene 😛

Du er den eneste der kan passe på digselv, så det var helt sikkert fornuftigt at stoppe. Der er vel heller ingen grund til at lege helt og så ikke kunne løbe de næste måneder, vel!! Du må prøve igen…..

…og ærgeligt med den der manglende service på sygehuset….;-)

Irene> Ja, det siger du jo. Men jeg syntes nu ikke normalt jeg lider når jeg løber. Men jeg er måske heller ikke skøn, og har en smækker krop? 🙂

Karina> Ja, jeg tror også det var mest rigtigt. Jeg må bare lige tage den lidt med ro, og så op på hesten igen.
Mine fantasier om de frække sygeplejersker går vist aldrig i opfyldelse. Men så er det jo godt man har en livlig fantasi 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *