Kategorier
Kitesurfing

Ahl den 23. Maj 2011

Så er der lidt billeder fra den 23. Maj i Ahl. Billederne er i bredformat, så slideshow anbefales IKKE.
Tak for en fed eftermiddag og aften.

[nggallery id=28]

Kategorier
Kitesurfing

Så er der video

Så er der video fra turen til Skaven.

Se den på http://youtu.be/sufWxYgySH0?hd=1

Kategorier
Kitesurfing

Skaven den 15. Maj

Her de første billeder af Rita på boardet i Skaven.

[nggallery id=27]

Kategorier
Kitesurfing

Hou den 9. maj

Endelig kom der vind i Hou. Vi havde flere gange tidligere kørt til Hou, kun for at opleve at vindmåleren på Hou Havn måtte køre på strøm, for vind var der ikke meget af.

Men Mandag den 9. maj fik Henrik overtalt mig til at køre derned igen. Jeg tog fri fra arbejde 1½ time tidligere, og begav mig afsted, på trods af at vindmåleren faktisk ikke meldte om vind.
Vel fremme var 3 windsurfere netop ved at overveje at gå ud igen, da vinden var taget til lige inden jeg kom. Så jeg pakkede min 12’er ud, og gik på vandet som eneste kitesurfer. Godt man har et jordspyd, så man kan klare sig selv.

Jeg fik en god times dejlig surf i fin vind. Da Henrik ankom var vinden dog taget stærkt af, og hverken han med en 13,5 kvm eller jeg selv med en 14 kvm kite kunne længere holde dragen i luften. Surt for Henrik, Sofie og Mads, men herlig dag for mig, hvor jeg fik øvet lidt mere hop, og frontside turns.

Hou er i øvrigt et dejligt spot uden de store bølger, men det kræver at der er vind fra sydøst – og gerne lidt mere end i dag.

[nggallery id=26]

Kategorier
Kitesurfing

Trend den 17. April 2011

Søndag den 17. April var vi taget til Trend for at surfe. Der er 126 km fra Viby, så ikke det tætteste spot. Til gengæld et rigtigt godt begynderspot, og faktisk bedre end Ahl, som vi ellers normalt tager til. Bugten er lang, og lader til at virke i alle vindretninger – man kan bunde 300 meter ud, så bør endda virke i fralandsvind, selvom vestenvind er bedst.

Vi havde alle tiders dag, selvom Rita stadig lige mangler det sidste for at komme helt op og surfe, til hendes store irritation. Men det skal nok komme – som det ses på billederne, er hun flere gange helt oppe af vandet. Så det er tæt på.

Jeg selv kom lidt i klammeri med Niels, idet hans kite crashede 2 meter foran mig, idet jeg surfede lystigt afsted. Med held lykkedes det mig at frigøre mig fra mit board, som var i boardleash, hvorefter jeg hurtigt dykkede igennem Niels’s liner, og fri af kiten.  Ganske uventet var der intet sket med Niels’s kite, udover at den var invertet, på trods af at jeg mente at ramme den med mit board med finnerne forrest. Utrolig heldigt.
Efter jeg havde hjulpet Niels med at få vendt hans kite, kunne vi begge sejle videre – en oplevelse rigere 🙂
Senere lykkedes det Niels at fjumre igen, og jeg samlede hans board op, og transporterede det til stranden, men derfra fik han lov at klare sig selv, imens jeg fortsatte med at øve min nye vending “Frontside turn”.
Til min store fornøjelse gik det rigtigt godt i 5-6 vendinger, og nu kan jeg rigtigt blære mig for Henrik næste gang vi mødes (håber jeg).

Næste gang til Trend håber jeg at vi får selskab af flere fra Århus – det er alligevel sjovere når vi er lidt flere – selvom der er langt.[nggallery id=25]

Kategorier
Kitesurfing

Surf start 22. Marts 2011

Vi havde i flere uger snakket om, at det nok skulle være snart vi skulle ud. Men vandtemperaturer omkring frysepunktet, havde skræmt os alle.
I dag var der dog lovet 13 grader i luften, og så skulle det være. Henrik kom efter frokostpausen, og vi kunne relativt hurtigt blive enige om, at det var meget bedre at tage ud og surfe, end at sidde og surmule på kontoret. Så afsted det gik klokken 14 fra Århus.

Jeg havde pakket flere sæt tøj – jeg skulle være sikker på at jeg kun kom til at fryse lidt. Mine tanker gik på, at jeg nok havde glemt alt om hvordan man gjorde, og ville komme til at ligge længe i vandet, i forsøget på at få styr på kiten.

Vel ankommet skulle der klædes om. Inderst et sæt skiundertøj, og en ekstra t-shirt. Så fleece bamsedragten, og et par ekstra tykke sokker. Tørdragten yderst, og med hætten og neoprenstøvler på, var jeg ved at have varmen.
Vest og hjelm kom også på, inden jeg skulle igang med handskerne… her havde vi været så heldige at få 2 højrehånds handsker med.
Nu var gode dyr rådne, men heldigvis havde Henrik et sæt luffer, med hul i håndfladen! Jeg var ikke så vild med det, men nu var det hele sat an, og så måtte jeg leve med kolde fingre.

Op kom kiten, og i vandet med mig. Men hov – det var jo slet ikke koldt !! Min frygt om at jeg ville fryse ihjel på 5 minutter kunne jeg pakke væk igen. Ikke engang hullet i handsken generede mig – og da jeg efter ½ times surf skulle have en lille pause, havde jeg faktisk varmere hænder end Rita.

En fed start på kite sæsonen 2011 – jeg glæder mig til de næste gange. Vi ses på vandet.

[nggallery id=22]

Kategorier
Kitesurfing

Skærring den 3. Oktober

Jeg var taget til Skærring i forventningen om at min 7’er skulle luftes. De havde lovet 10+ m/s
Men da jeg kom, var flere kitesurfere på vej ind for at skifte til større drager. De havde sejlet med 7’ere hele formiddagen, men nu var vinden faldet, og flere riggede 12’ere til.
Igen måtte jeg ærge mig over, at min 10’er var den største kite jeg havde, så den blev rigget til.
Ude kunne jeg så konstatere at det var for lidt. Ind imellem kunne jeg sejle lidt, men for det meste var det noget skrammel. Efter et par ture frem og tilbage, besluttede jeg mig til at bruge søndagen på noget andet.
Jeg havde netop pillet linerne af kiten, og skulle til at klæde om, da vinden – og Rita – kom igen. Linerne kom på igen, og jeg fik et par fine ture indtil vinden forsvandt igen efter lidt tid.
Sådan fortsatte det imens jeg pakkede sammen – det ene øjeblik fin vind, og det næste kunne jeg næsten ikke re-launche fra vandet pga, manglende vind.

Som det ses på billederne som Rita tog, var der dog fin vind til at de øvrige kitere kunne lave hop med fin højde.

[nggallery id=19]

Kategorier
Kitesurfing

Kitesurfing i Saxild 1. Oktober

Vandet var faktisk ikke specielt koldt. Vi surfede et par timer i ca. 8 m/s Jeg havde denne gang monteret mit kamera på linerne, og det kan der senere ses video af på http://youtube.com/user/bentschierff

[nggallery id=18]

Kategorier
Kitesurfing

Kitesurfing Bigum 28. September

Så har jeg været i Bigum igen.
Denne gang med fantastisk vejr, med blå himmel og flotte hvide skyer. Vind omkring 9 m/s

Jeg kom så småt igang med at lege med nye vendinger – men indtil videre kun med efterfølgende styrt til følge. Men det skal nok komme – jeg skal bare lige øve lidt mere…

[nggallery id=17]

Jeg har besluttet at benytte YouTube til mine videoer – ihvertfald lige nu.

Video fra søndag i Bigum kan ses her.

Video fra tirsdag i Bigum kan ses her

Alle videoer vil fremover kunne ses på http://youtube.com/user/bentschierff

Kategorier
Kitesurfing

Kitesurfing video fra Bigum 26. September 2010

Jeg har købt Pinnacle Studio til at redigere film med. Der er en del muligheder som jeg endnu ikke har udforsket, men for lige at teste det lidt, har jeg klippet lidt samme fra Bigum i søndags. Der skal dog meget optaget video til, for at man har noget godt at klippe ud.
I morgen satser jeg på at modtage et line-mount til mit kamera, så jeg kan skyde lidt oppefra når vi er i Saxild.
Det bliver spændende at se….

Bigum video