[singlepic=15,320,240,,left]Jeg har været ude og løbe i dag. Jeg har ellers pjækket fra løb hele ugen, da jeg har haft ferie. Onsdag kom min kammerat på besøg fra Lyngby, så jeg kunne jo heller ikke rigtigt forlade ham alene hjemme. Lad undskyldning, jeg ved det godt!
Men i dag kom jeg altså afsted. Jeg havde taget mine lange løbetights på, og udover en t-shirt også min Århus 1900 løbejakke. Jeg havde egentlig tænkt lidt på at lade jakken blive i bilen, men så manglede jeg en stor lomme til min astmaspray og min bilnøgle. Så jeg endte med at tage den på ud på løbeturen. Jeg så godt at alle de andre stod i korte tights og kortærmede løbetrøjer, men alligevel ændrede jeg ikke taktik. Det skulle jeg have gjort!!!
Jeg løb den gamle rute på 8,6 km ud igennem skoven, og tilbage langs Strandvejen, op forbi Stefanshjemmet, og tilbage til Marselishallen. Jeg havde ikke styr på tiden, for min kollega havde lånt mit puslur. Det er iøvrigt endnu en grund til at jeg ikke har løbet den sidste uge. Det ur er helt genialt for min motivation, så jeg glæder mig til at få det tilbage i næste uge.
Jeg har en plan om at løbe igen på mandag, og så håber jeg, at jeg kan tage mig sammen til en tur rundt om Brabrand søen på onsdag inden bowling. Den tur er 11 km, og helt perfekt til min træning imod de 13 km. i denne måned.
Men fremover bliver det altså med væsentlig mindre tøj – dog nok ikke helt så ekstremt som fyren på billedet *S*
2 kommentarer til “Uha det var varmt!”
Hej Bent.
Til lykke med din nye “net-bolig”. Ser da super-fint og fornemt ud. Sejt at du løber så langt! Jeg var oppe på 8 km. i lørdags, men havde også fået for meget tøj på, så jeg var lidt “klam” da jeg kom hjem. Men en skøn følelse – især bagefter:-)
Hej Karina
Velkommen til, og tak for din kommentar.
Vi har lige lagt en plan for, hvordan vi kommer op på de 21 km i september. I dag blev det ikke til så meget – blot 5-6 km. – men i et højere tempo end jeg har løbet de sidste ture.
Bent