Så er vi blevet forældre – igen :D

Det var en særdeles dramatisk omgang, som slet ikke gik som vi havde forestillet os. Jovist – vi var forberedt på at det nok ikke ville være den længste fødsel, men alligevel….

Hvis vi skal tage det fra min side, så blev jeg ringet op på arbejde klokken 12:13 af Rita. Hun ville lige fortælle, at det håndfri sæt til mobilen som jeg havde købt til hende, var ankommet.
Da vi var færdige med at sludre om det, sagde hun så, at der også var en anden grund til at hun ringede. Hun syntes at der var begyndt at komme lidt veer, så om det måske var ved at være på tide at jeg skulle vende bilen hjemad.
Det tog jeg sådan rimeligt roligt, og snuppede et par bidder mere af min frokost, inden jeg kom i tanke om, at jordmoderen ved en tidligere samtale havde sagt, at hun skulle ringe med det samme hun fik veer, da folk med hurtige fødsler i første forsøg, godt kunne føde endnu hurtigere i 2. omgang.

Så jeg droppede den sidste halvdel af min franskbrød med laks, og sagde farvel til mine kolleger i kantinen. Ind og lukke pc’en pænt ned, og lige nå at opdatere en sag med det sidste jeg havde lavet, og så ud af døren. På parkeringspladsen fik jeg også lige sagt farvel til chefen, og så gik det ellers hjemad.

Jeg har normalt 40 minutter hjem, og fra vores hjem til Skejby hospital er der ligeledes ca. 45 minutter, så jeg gav den ekstra gas, for at komme i god tid. Heldigvis mødte jeg ikke politiet på vejen.

Jeg ankom godt 30 minutter senere, og blev på parkeringspladsen mødt af Falck, der var på vej ind i huset med en båre, samt en lægeambulance der holdt med udrykning kørende. Min tanke var, at jeg nok bare lige skulle have fat i tasken, og så afsted imod Skejby, da det nok alligevel gik ret hurtigt.

Jeg var på ingen måde forberedt på det jeg så inde i huset!

Her var 5 Falck folk omkring min kone, som sad på hug på køkkengulvet og stønnede. Og så gik det stærkt – Rita kom ned og ligge, og der blev lagt drop på hende. Hun havde stærke veer, og var i særdeles aktiv fødsel. Der var ikke langt imellem veerne, men på et tidspunkt spørger lægen om den sidste ve var værre eller svagere end de andre. Rita skulle vist lige til at sige at den ikke var så kraftig, og så kom den næste, og nu var barnet på vej ud.
Jeg blev sendt rundt efter diverse håndklæder, køkkenrulle, puder, tasker mv. og det var nok meget godt, for så tænkte jeg ikke så meget over det.
Det ene øjeblik ville de køre hende på hospitalet, og et par Falck folk sat til at pakke bilen, men så kom endnu en kraftig ve, og kort efter fødte Rita vores lille prinsesse lige midt på køkkengulvet.
Jeg så klokken på microbølgeovnen – den stod på præcis 13:00 – 47 minutter efter at Rita havde ringet på min arbejdsmobil, og berettet om at pakken var kommet. Tak for kaffe en pakke!

Hvor var det F*cking Fantastic!

Pigen græd lidt, men da hun kom op at ligge på Rita’s bryst, faldt hun helt til ro. Nu var der kun os 3….. og 5 glade og lettede Falck folk.

Jo tak – det kan man vist godt kalde en dramatisk fødsel, og mon ikke historien vil blive genfortalt nogle gange de kommende år…